Med netværks- og serverovervågningsværktøjet Zabbix får du et komplet og overskueligt overblik over alle enheder i din OT-struktur (Operational Technology), så du opdager og forebygger fejlene, før de sker.
Kontakt OS Predictive maintenance er afgørende for at sikre uafbrudt drift. Til dette formål er Zabbix et vigtigt værktøj, da netværks- og overvågningssoftwaren gør det muligt for dig at overvåge alt fra fysiske og virtuelle servere til applikationer, cloudtjenester m.m.
Zabbix er et leverandør-uafhængigt produkt og kan derfor integreres til alle netværkssystemer. Og fordi det er open source, betyder det, at vi kan programmere det til at overvåge lige netop det, du gerne vil have overvåget.
Du får derfor en OT-overvågningsløsning, som designes med dine krav i tankerne, og som bygges specifikt til dit anlæg.
I Zabbix bliver alle enheder i din OT-struktur, såsom switches og NAS, præsenteret for dig på et overskueligt, grafisk interface, ligesom du får serveret data om trafik og ressourceforbrug, såsom CPU, RAM og harddiskplads m.m., i realtid.
Derudover kan du tilføje tilpassede alarmgrænser, så du automatisk får fejlmeddelelser, når grænseværdierne overskrides. Når dette sker, får du også en grafisk præsentation af, hvor problemet ligger.
Du kan derfor lynhurtigt fastslå, hvad der er galt, og hvor det er galt, så du kan finde og udbedre fejlen, inden den udvikler sig til omkostningstunge afbrydelser i anlægget.
Du får et grafisk og overskueligt status-overblik over alle enheder i din OT-struktur, så du kan nå at udskifte komponenterne, inden de går i stykker.
Du kan få vist alarm-notifikationer på dit SCADA-system, så du slipper for manuelt at holde øje med de mange metrics, som Zabbix indsamler.
Zabbix kan sættes op til automatisk at udbedre fejl gennem identificering af problemer ud fra prædefinerede triggers og handlinger.
Zabbix kan håndtere tusinder af enheder, uden at ydeevnen forringes, hvilket giver dig stor fleksibilitet, hvis din OT-struktur ændrer sig.
Zabbix kan gemme din historik, så du kan gå tilbage og se metrikker, hændelser, tendenser m.m. fra tidligere perioder.
Zabbix kan sættes op til automatisk at generere rapporter i PDF-format og sende dem til specifikke e-mailadresser.
Alle anlæg, som kræver høj driftssikkerhed og forventet oppetid, vil have gavn af at få implementeret Zabbix.
Selv med redundans kan der stadig opstå defekter i din hardware, som du ikke er opmærksom på. Men med Zabbix opnår du et ekstra lag beskyttelse, da værktøjet overvåger ydelsen på din hardware.
Derudover er det en tilbagevendende udfordring for driftspersonale at få vist, hvor fejlen helt konkret ligger.
Her letter Zabbix fejlsøgningsarbejdet, da værktøjet viser dig helt præcist, hvor fejlen er placeret på en grafisk oversigt over netværket.
Enheder | Antal | Pris |
---|---|---|
Server (med 2 adskilte netværk) og opsætning (basispris) | 1 | 40.000 DKK |
Windows-servere | 8 | 37.600 DKK |
Unix/Linux-servere | 5 | 23.500 DKK |
Switche | 3 | 14.100 DKK |
ESXi'er | 2 | 9.400 DKK |
NAS | 1 | 4.700 DKK |
Total (ekskl. moms) | 129.300 DKK |
Efter vi har modtaget din henvendelse, kontakter vi dig for at afklare og forventningsafstemme projektets omfang, deadline osv. I den forbindelse vil vi spørge ind til konfigurationstegninger og komponentlister, så vi kan udarbejde et retvisende estimat.
Efter du har godkendt vores tilbud, kommer vi ud til din virksomhed for at se jeres processer og systemer an. Her vil vi også trække data ud, så vi kan verificere test og kommunikation. Dernæst konfigurerer vi dit Zabbix-setup på vores kontor i Odense.
Efter konfiguration følger idriftsættelse og overlevering. Her kan vi lære dig og dine kolleger op i Zabbix, så I selv varetager overvågningen, eller vi kan stå for at generere rapporter med dertilhørende anbefalinger. Der går ca. 1 måned fra ordrebekræftelse til overlevering.
Kunne du tænke dig at høre mere om mulighederne for at få implementeret Zabbix? Vi er altid klar på en uforpligtende snak om dine behov og udfordringer.
Send os en forespørgsel via kontaktformularen, så kontakter vi
dig hurtigst muligt.
Du er også velkommen til at ringe til os på +45 30 128 128 eller skrive til os på info@tipatek.dk, hvis du har spørgsmål.